Frø & Fremtid
– form din drøm – og lad den spire.
En sanselig, personlig workshop, der samler mennesker om skulptur, natur og biodiversitet.
Workshoppen…
Det særlige ved Frø & Fremtid
-
- Kræver ingen forudsætninger – alle kan forme ler
- Kan tilpasses til ethvert sted og enhver sammenhæng
- Samler mennesker på tværs af alder og baggrund
- Giver et konkret resultat, der lever videre
- Forener kunst, håndværk, natur og tid til refleksion
- Bidrager aktivt til biodiversitet og gavner bestøvere
Workshoppens forløb…
Saml materialer til frøskulpturen og ønsket.
Deltagerne vælger blandt naturmaterialer. Blade, mos, bark, tørrede blomster og frø. Materialerne samles til et personligt ønske for naturen, for sig selv eller for fremtiden. Ønsket eller drømmen tager deltagerne med hjemmefra – den kan være stille og indre, eller skrevet på et lille stykke ubleget papir.
Form frøskulpturen.
Frøskulpturerne formes i ler og sammen med frø fra vilde, hjemmehørende og insektvenlige planter. Samtidig formes ønsket ind i skulpturen som en spirende fortælling – skrevet eller blot mærket.
Læg skulpturen ud.
De færdige skulpturer placeres på et udvalgt areal i en fælles, faciliteret ceremoni. Når leret opløses, frigives frøene og spirer til vigtige blomster for insekterne. Og ønsket får mulighed for at spire med.
Praktiske informationer
Format
Workshoppen kan afholdes på 3-6 timer. Som lukket arrangement eller åben drop-in m/u tilmelding.
Eller en anden tidsramme, der passer bedst. Vi er fleksible.
Antal deltagere
Op til 25 personer ad gangen.
Materialer
Jeg medbringer naturler, vilde frø, naturmaterialer, papir og pen til ønsker. Desuden remedier til at skære og forme leret med.
Der er rigeligt af alting – også tips og tricks til både at komme godt i gang eller få ønsket afklaret.
Pris
Fra kr. 10.000 ekskl. moms
Prisen inkluderer
– Planlægning, facilitering, afholdelse og materialer
– Prisen justeres efter deltagerantal, lokation og workshopformat.
Workshopleder
Bente Hovendal, billedhugger, klimakunstner & facilitator med 28 års erfaring i arbejdet med mennesker, materialer og nye perspektiver – og med 2-3 erfarne medhjælpere ved min side
Et længere CV ses her. Her er referencer og deltagerne syntes.
Værkstedets naturdronning, tidl. pædagog og upcyclingsekspert Silja Kyndbo, er en fast del af teamet sammen med en håndfuld andre erfarne formidlere, kunstnere og facilitatorer.
Vil du have Frø & Fremtid i hånden eller på papir kan beskrivelsen downloades her som PDF
Sprog
Workshoppen kan også designes og afholdes på engelsk og noget tysk.
Bestilling, kontrakt og betaling.
Frø & Fremtid kan skræddersyes – som en del af en temadag, et ESG-arrangement, en festival eller et lokalt fællesskabsprojekt.
Er du nysgerrig – eller har du spørgsmål – er du meget velkommen til at tage kontakt til:
Bente Hovendal – billedhugger@bentehovendal.dk – mobil 60607440.
Hele teamet omkring Frø & Fremtid er gode til at “invitere indenfor”, skabe tryghed for både de erfarne kreative og de mere forsigtige og uprøvede.
