Bøgeløber

Latin: Carabus intricatus
Rødlistekategori: TRUET
Kendetegn

Bøgeløberen er en af de støreste, sjældneste, smukkeste og mest iøjnefaldende løbebiller af de 334 danske arter.

Grundfarven er sort med tydeligt blåt eller blåviolet skær på vingedækker og forbryst. Vingedækkerne er groft rynkede med uregelmæssige længderækker af korn. Forbrystet er rynket og med kraftig midtfure og bagkanten er jævnt rundet hele vejen mellem de to baghjørner. Hovedet er langt og smalt. Følehorn, underside og ben er sorte. Længde: 25-35 mm.

Den kan blive op til 3 år gammel.

Når den hurtigt bevæger sig over skovbunden mellem døde stammer beklædt med tykke mospuder, ligner den nærmest en lille blå juvel. Den er tydeligt fladere og mere langstrakt end vores øvrige Carabus arter.

 

 

Den overvintrer især under bark på døde stammer i skoven. Når det er hård frost, tåler billen at fryse ned, fordi den som de fleste andre insekter har en slags ”frostvæske” i blodet. Når det bliver forår og mildt igen, vågner bøgeløberen. Den lever af orme, insekter og andre smådyr.

Trusler

Den er truet pga. hugst af ældre løvskovsbevoksninger, især hvor disse omdannes til nåleskov. Desuden er fjernelse af dødt ved (stammer, stubbe, store grene) en alvorlig trussel.

Udbredelse

Bøgeløberen er sjælden og findes kun tre steder i Danmark. I Uhre skov ved Vejle, ved Hald Ege i Viborg og på Bornholm.

Udenfor Danmark er arten udbredt i Europa, men er sjælden og truet flere steder.

 

Bøgeløber lavet i genbrugsjern
Bøgeløber insekt