Bier, biller & bevingede bæster

Af journalist Nils Thorsen i samtale med professor i biologi, økologi og insekter Dave Goulson.
Udgivet i Politiken, 25. oktober 2023
Originalartiklen med de imponerede fotos taget af den hollandske fotograf, Sipke Wadman, kan mod betaling læses på Politiken.

Artiklen kan læses her i en forkortet, redigeret version.

Insekterne var her længe før dinosaurerne. De var de første til at udvikle evnen til at flyve. Og i dag udgør de en slags naturens usynlige fundament, der holder millioner af andre arter i live. Som føde, bestøvere og skraldemænd. I løbet af få årtier er de gået dramatisk tilbage, og Dave Goulson advarer i sin nye bog ’Den tavse verden’ om, hvad der kan ske, hvis det fortsætter.

Vil man lære insekternes verden at kende, skal man nok til at skynde sig. For den er under hastig afvikling, siger Dave Goulson. Den varsler en biologisk katastrofe, som kan ramme langt flere og langt større skabninger end insekterne selv.

Dave Goulson forudser, der er i løbet af ingen tid udløses et økologisk kaos og et totalt sammenbrud. Flertallet af fødekæderne vil kollapse, fordi insekterne udgør hele fundamentet.

Truede arters superstjerner

Insekterne tilhører ikke ligefrem superstjernerne blandt klodens truede arter. For de bare for små. Nogle summende prikker, der sikkert stikker eller bider, og som under alle omstændigheder er ulækre – og derfor hellere end gerne må dø.

»Pandaer er nogen, vi passer på«, som professoren siger. »Insekter, dem slår vi ihjel«.

»Vi er instinktivt tiltrukket af nuttede skabninger med store øjne og pels. Og med de krav klarer de færreste insekter cuttet«, siger Dave Goulson. »Enkelte af dem er i bedste fald moderat nuttede«.

»Brumbasser og sommerfugle er de letteste at elske, fordi de er så smukke og forholdsvis store. Men helt ærligt: Det ville være rigtig dumt af os at basere vores strategier for bevaring af biodiversitet på, hvilke dyr vi finder mest nuttede. For hvis isbjørnene uddør, vil det ganske vist være sørgeligt, men det vil nok ikke gøre den store forskel for kloden. Hvis bier, andre bestøvere, møgbiller og mariehøner forsvinder, vil det derimod få direkte følger for os. Og derfor er det bekymrende, at så få mennesker forstår, hvad det er, der er ved at ske, og hvor stor en betydning insekternes overlevelse har for vores egen«.

Mange har aldrig tænkt over, hvor stor betydning rigtig mange af insekterne har for vores liv. Vi er så vant til, at mad bare mirakuløst dukker op i supermarkedet. Vi skænker det ikke en tanke, at det hele kommer fra et økosystem, hvor planter vokser i jord, som nogle små skabninger har holdt sund«.

Men helt ærligt: »Det ville være rigtig dumt af os at basere vores strategier for bevaring af biodiversitet på, hvilke dyr vi finder mest nuttede. For hvis isbjørnene uddør, vil det ganske vist være sørgeligt, men det vil nok ikke gøre den store forskel for kloden. Hvis bier, andre bestøvere, møgbiller og mariehøner forsvinder, vil det derimod få direkte følger for os. Og derfor er det bekymrende, at så få mennesker forstår, hvad det er, der er ved at ske, og hvor stor en betydning insekternes overlevelse har for vores egen«.

»Jeg bliver ofte spurgt, om det er for sent. Og ja, det er for sent at redde mange arter. Men for de fleste af dem, der er tilbage, er det ikke for sent. Og alt hvad vi kan gøre for at afbøde og begrænse skaderne er værd at forsøge. Så der vil altid være noget, det er værd at gøre«, siger Dave Goulson. »Det vil aldrig være for sent«.

Hvor lang tid har vi?

I bogen: ’Den tavse klode’ opregner professoren en håndfuld af de ulykker, mennesker har nedkaldt over insekterne. Fra tab af levesteder over brug af plante- og insektgifte og til introduktionen af invasive arter og med dem fremmede sygdomme.

I Europa er de store skove for længst fældet, mens andre levesteder er forsvundet, i takt med at veje, fabrikker, p-pladser og indkøbscentre har bredt sig. I dag ligger store dele af Europa hen som en slags grønne ørkener, hvor der kun vokser en enkelt plante, som insekterne ingen gavn har af.

»Vi ødelægger insektrige levesteder med stor biodiversitet og erstatter dem med noget utrolig ensartet. Derfor er dyrelivet – herunder insekterne – i vores del af verden i dag presset sammen i små, fragmenterede og isolerede pletter af overlevende øer«, siger Dave Goulson.

»Det bliver ikke bedre, før vi beslutter os for at satse på et mere bæredygtigt landbrug, som ikke bygger på gifte.

Heldigvis ser det ud til, at EU vil forsøge det nu, men hovedparten af den globale biodiversitet findes jo andre steder på kloden, hvor der er meget lidt regulering. Og i Europa har vi også det enorme problem med næringsstoffer, der siver fra landbruget til vandløb og søer, hvor de forårsager insektdød«.

Og så har vi endnu ikke berørt, hvordan vores kunstige belysning forstyrrer nogle insekters evne til at orientere sig i tid og sted. Eller følgerne af den globale opvarmning, som tvinger visse arter mod køligere egne, siger Dave Goulson.

»Mit bedste gæt er, at der ikke ligger et pludseligt sammenbrud forude. Snarere en gradvis udtynding af livet på planeten. En langsom smuldren af alt det, vi har. Men altså … Det her er bare et lille øjeblik i Jordens historie. Og livet skal nok komme igen. For livet klarer sig altid«.

Så hvad gør vi?

Vi begrænser brugen af gift, lægger låg på udledningen af næringsstoffer fra landbruget og producerer mindre kød, så græsning og dyrkning af dyrefoder ikke længere lægge beslag på op imod 80 procent af alverdens marker, lyder buddet fra Dave Goulson.

»Hvis vi fik lagt landbruget om, kunne det faktisk gøre hele forskellen«, siger han. Men vi andre kan også bidrage. Vi kan alle hjælpe med til at passe på insekterne i vores haver, på en tagterrasse eller i en altankasse. Bare man dyrker de rigtige planter«.

Hvis vi har mere natur i vores haver og byer, vil vores børn vokse op med at se humlebier og sommerfugle, og så kan vi begynde at genoprette vores forhold til naturen. Man skal ikke undervurdere den betydning, forstæder og byer faktisk kan have for biodiversiteten. Humlebier trives for eksempel ikke i landbrugsområder, men i haver har de det rigtig godt«.

»Set med et insekts øjne er haver et ret godt levested med stor variation. Et træ eller to. Blomster. Buske, kvas. Det er lidt lige som en skovkant. Men en smule psykologi kan også gavne sagen«, siger Dave Goulson.

»For hvis ikke man kender insekter og måske ikke engang lægger mærke til dem, bekymrer man sig jo heller ikke for dem«…

Blå bog:

Nils Thorsen – f. 1962
Kendt og respekteret forfatter og mangeårig journalist på Politiken. Især anerkendt for sine usædvanlige og stor personlige portrætinterviews, senest med Suzanne Brøgger, Thomas Blachmann og Jørgen Reenberg. Har to gange været nomineret til Cavlingprisen for sine interviewserier

Dave Goulson – f. 1965
Professor ved University of Sussex.
I 2015 nævnt som nummer otte på BBC Wildlife Magazines liste over de fremmeste ”miljøhelte”.
Har grundlagt The Bumblebee Conservation Trust, som forsøger at begrænse nedgangen i bestanden af humlebier.
Sidder i en række udvalg til bevarelse af vild natur og har på dansk også udgivet bøgerne:
”Humlen ved det hele”, ”Summen over engen” og ”Den kriblende have”.