Flyvende Fællesskaber

– 50 klimavenlige fuglehuse & redekasser på Frederiksø, Svendborg

Flyvende Fællesskaber skal afhjælpe bolignøden for de truede spurve, stære og mursejlere og gi’ dem bedre leve- og ynglevilkår i Svendborg.

Fuglehusene & redekasserne skal samtidig inspirere og vise, hvordan grønne sedumtage og tagflader kan bidrage til at forbedre klimaet og styrke biodiversiteten for planter og insekter.

Flyvende Fællesskaber tilgodeser flere af Verdensmålene:

* Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.
* Verdensmål 13: Klimaindsats
* Verdensmål 15: Livet på land

Flyvende Fællesskaber er realiseret i et samarbejde mellem:

Værkstedet på Frederiksø; billedhugger Bente Hovendal og arkitekt MAA Hanne Raunsmed samt foreningen Verdensmålsby Svendborg.

 

 

 Fuglehusene er designet og bygget af Værkstedet efter anvisninger fra DOF i lokaldyrket FSC / PEFC certificeret Douglasgran fra Holstenshuus, Faaborg og har grønne sedum tage fra Nature Impact, Ringe.

De er opsat i maj 2024 og skal foreløbig hænge til maj 2026, hvor vi sammen med Svendborg Kommune evaluerer husene og fuglenes brug af dem.

Stor TAK til de forskellige fonde og frivillige, der fra starten har troet på Flyvende Fællesskaber og har bidraget med økonomi, viden og flittige hænder:

* Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
* Nature Impact
* Halbergs Familiefond
* Ryslinge Savværk
* Fynske Bank
* Rise Sparekasse
* håndværker Erling Svendsen.