Snit & Snak
– lav din egen vandrestav eller yndlingspind.
- Snit…dine mål, drømme og visioner ind i en frisk pind, der gør den til en solid og støttende retningsviser.
- Snak… så lidt som muligt! Vi skal nyde hinandens selskab i fred og ro, uden snak og tændte mobiler.
- Take a break… snit i stilhed, nyd naturens lyde, den åbne himmel og bålet.
- Hent inspiration, fordyb dig og bliv klogere på, hvilken retning din pil skal pege og hvilken vej, du gerne vil gå.
Vandrestaven har..
Til alle tider har De Oprindelige Folk i Australien, USA, Amazonas, Sibirien samt blandt Kelterne og Naverne brugt vandrestaven. Den er personlig for sin ejer og kan udsmykkes med snoninger, symboler, fjer, læder, perler – eller være helt uden dekoration.
Staven har dybe bibelske rødder og betragtes som et “magisk objekt”, der udstråler autoritet, styrke og en god forbindelse til jorden.
For De Oprindelige Folk er livskraft og magiske evner tæt knyttet til staven, som også styrker forbindelsen mellem ejerens himmelske og jordiske aspekter. Oprindeligt blev staven også brugt som våben og som et redskab i ritualer og ceremonier.
Under vandringer fungerer staven som en stabil støtte og tro følgesvend.
En unik, hjemmelavet vandrestav vækker beundring og respekt og fungerer samtidig som et personligt “visitkort”, der fortæller noget om sin ejer.
Toppen af to udsmykkede vandrestave
Workshoppen har til hensigt at …
-
-
- Skabe engagement, inspiration, fordybelse gennem positive, kreative udfoldelser.
- Skabe rammer for at få en bedre forståelse af sig selv.
- Opbygge fortrolighed og udvikle samhørighed med gruppen, fællesskabet og kollegaerne også på tværs af køn, alder og generationer.
- Inspirere til at lære med hænderne gennem praktiske og kreative aktiviteter.
- Fortælle og dele historier med natur- og genbrugs-materialer.
- Skabe et mere naturligt, harmonisk og respektfuldt forhold til naturen.
NB.
– Snit & Snak kræver ingen kreative forudsætninger eller
særlig viden.
– Jeg tilbyder masser af tips, tricks, hjælp og assistance.
-
Sådan foregår det
Formålet og temaet for det kreative arbejde vil danne grundlag for indholdet af jeres workshop. Hvis I mangler idéer, finder I forslag på næste side samt en detaljeret beskrivelse af proceduren for bestilling og afholdelse af workshoppen.
Der vil være et bredt udvalg af friske grene/pinde at vælge imellem. I nogle tilfælde kan hver deltager finde og fælde sin egen og så save den til. Forskellige økser og snitteknive vil være tilgængelige.
Undervejs vil jeg tilbyde assistance og give konkrete tips og tricks til, hvordan værktøjet bedst håndteres. Desuden giver jeg gerne konstruktive og kreative input.
Vi arbejder efter mottoet: Det det gør, gør du godt. Så den kreative proces er konstruktiv, opbyggende og positiv.
At arbejde i stilhed er essentielt for både kreativiteten og arbejdsprocessen. Workshoppen foregår derfor i stilhed en del af tiden, hvilket også indebærer, at mobiltelefonerne holdes slukket. Det kan være lærerigt og givende at give slip på snakken, arbejdsvaner og gamle mønstre for en stund.
Samtidig inviteres den indre kritiker til at tage en pause fra bedømmelser, vurderinger og forventninger, hvilket kan være en sand lettelse for sjælen.
Materialer og værktøj til udsmykning af staven vil typisk bestå af disse natur- og genbrugsmaterialer: gummi, læder, sten, ståltråd, fjer, perler. Der er forskellige værktøjer tilgængelige: Søm, skruer, save, stemmejern, bore- og skruemaskiner.
Målgrupper
- Store og små netværk, lange konferencer, venindegrupper, personaledage, vandreklubber og rejsebureauer.
- Grupper, der søger nye impulser og oplevelser.
- Vandrere og mennesker, der søger svar, inspiration og hjælp til at komme videre.
Formål
- At skabe en vandrestav, der hjælper dig med at navigere på din rejse og holde fokus på dit mål.
- At afdække formålet med din kommende vandretur, på for eksempel Caminoen, Camønoen eller Øhavsstien.
- At få en fordybende, rolig og berigende oplevelse med enkle midler.
- At igangsætte refleksioner og positive processer.
Praktiske informationer
Varighed
Ca. 6 timer
Antal deltagere
Fra 10 til 25 deltagere.
Pris
Efter aftale.
En workshop er inkl.
– Honorar for forberedelse, afholdelse, skriftligt og mundtligt opsamlings- og
refleksionsmateriale.
– Udsmykningsmaterialer, lån af knive, økser, værktøj.
– Brænde.
– Evt. medbragt frisk pil.
Materialer
Find eller fæld en yndlingspind nær bålpladsen (hvis det er tilladt?) med en af økserne eller vælg en fra den medbragte bunke.
Diverse materialer til udsmykning af staven.
Snitteknive, økser, tænger, hamre, sandpapir, lim m.m.
Der er rigeligt af alting – også tips og tricks til både at komme godt i gang eller snitte den sidste flig.
Lokation
I skoven nær Svendborg Natur- og Miljøskole, Skårupøre Strandvej 47, 5881 Skårup.
Eller et nærmere aftalt, ideelt sted.
Sprog
Workshoppen kan også designes og afholdes på flydende engelsk.
Workshopleder
Bente Hovendal, billedhugger & klimakunstner. Siden 2006 har jeg afholdt skræddersyede, kreative workshops, kurser og events for store virksomheder, mindre institutioner, skoler, teams, grupper og netværk. Et længere CV fås her.
Se desuden referencer og deltagerne syntes.
Bestilling, kontrakt og betaling.
Alle detaljer omkring bestilling, afklaring af formål og tema og procedure for betaling, evt. afbestilling finder du på næste side.
Ellers kontakt Bente Hovendal på billedhugger@bentehovendal.dk eller mobil 60607440, hvis du har andre spørgsmål.