Torbister / biller
Latin: Scarabaeidae
Særkende Torbister
Torbister er en overfamilie af biller, udbredt over hele verden med ca. 28.000 kendte arter, heraf ca. 92 arter i Danmark.
Størrelsesvariationen er kolossal, fra ca. 1 mm til 16 cm hos enkelte tropiske former. De voksne biller har usædvanligt udformede følehorn, der ender i en 3-7-leddet, asymmetrisk kølle, De kraftige skinneben er næsten altid stærkt tandede på ydersiden. Mange af de forskellige hanner har forskellige former for hornprydelser.
De egentlige Torbister er de kendte:
Guldbasser
Næsehornsbiller
Eremitter og de store tropiske
Goliatbiller
Herkulesbillen
Elefantbillen.
Udviklingen hos Torbisterne, er enårig, hos andre to- eller flerårig. Larverne lever skjult, som regel i jorden eller i smuld eller ved af dødt træ. Føden består oftest af plantemateriale, fx rødder eller dødt ved eller gødning.
Hos mange Torbister, fx Møgbiller findes de voksne biller på samme sted som pupperne og larverne. Hos andre, fx visse af formerne med rod- eller trælevende larver, søger de til blomster eller løv.
De er generelt gode flyvere, og de fleste er nat- eller skumringsaktive. Visse af de planteædende arter kan volde skade på landbrugsafgrøder, græsarealer og juletræskulturer. Det gælder fx Gåsebillen og almindelig Oldenborre..
Til Hjortebillerne hører bl.a. Europas største bille, den op til 7 cm lange Eghjort samt de mindre arter Bøghjort, Blåhjort og Valsehjort.
En anden familie er Skarnbasserne, der er helt almindelig i Danmark.
Mange arter, særlig blandt Gødningsbillerne, har en veludviklet yngelpleje. Særlig kendt er Pillebillen og den Hellige Egyptiske Skarabæ, som bearbejder gødningskugler til sit afkom inden det trilles til et passende ynglested.
Trusler
I Danmark findes ca. 93 arter. Af dem er 46 arter rødlistede. 11 arter af dem er udryddet og 8 arter kritisk truet.
De rødlistede Torbister er truede af tab og forringelse af levesteder, der forsvinder ved tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer. Også tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan være en trussel sammen med græssende dyr, kystdynamik, ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, kvælstofudledning, udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken.
I skovene er Torbisterne truet af intensiv skovdrift, i form af konvertering fra løv- til nåletræ, plantning af eksotiske træarter, udtynding af blomstrende træer og buske og fældning af især de store træer, samt fjernelse af det døde ved.
Mange Torbister er også truede af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland, der medfører mangel på frisk gødning gennem hele året.
Det historiske tab af levesteder betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
Rødlistekategori: kritisk truet
Latin: Phengaris arion
Kendetegn
Sortplettet blåfugl er en dagsommerfugl. Vingeoversiden er blå, glinsende og ofte mærket med 5-6 sorte pletter. Bag på vingerne har den en bred sort kant. Undersiden af vingerne er sølvgrå med blågrønt skær og er præget af mange sorte pletter. Hanner og hunner ligner hinanden. Vingefanget er 33-41 mm.
Forvekslingsmuligheder
Sortplettet blåfugl kan forveksles med de andre blåfugle i Danmark. Den kendes bedst fra de andre arter ved vingernes blågrønne skær og dens karakteristiske sorte pletter.
Biologi
Arten lever af nektar fra timian, blåmunke, blåhat og knopurt. Æggene lægges enkeltvis på blomster af timian og nogle gange også merian. Larverne lever i de første tre uger af blomster og frø. I denne periode er larven ca. 3 mm lang, violet og håret. Efter den har spist i 3 uger, falder larven ned på jorden, hvor den samles op af myrer, der bærer den ned i deres myretue. Sommerfuglelarven producerer et sekret som myrerne bruger som næring, til gengæld æder sommerfuglelarven myrelarverne. Én enkelt sommerfuglelarve kan æde op til 1000 myrelarver i de 10 måneder, som den lever i myretuen. Efterfølgende forpupper sommerfuglelarven sig i tre uger, for derefter at kravle ud af myretuen som en voksen sortplettet blåfugl. Blåfuglen er på vingerne igennem hele juni. I luften har den en hurtig og urolig flugt.
Levested
Sortplettet blåfugl kræver levesteder, hvor der både eksisterer timian og myrearten hedestikmyre. Den findes ofte på heder, klitter og tørre overdrev, hvor der ikke gødes, og vegetationen er lav.
Udbredelse
Sortplettet blåfugl findes i dag kun på Møn, men det er muligt at der eksisterer bestande i Nordjylland eller Nordsjælland.