Grøn Fredag
– genbrug, upcycling, grønne fællesskaber og kreative workshops
Konceptet Green Friday // Grøn fredag er det nye sort! Og et modsvar til Black Friday. Det blev lanceret i Tivoli i 2016 af butikken Buy Nature. Som et modsvar til overforbruget på årets største shoppedag, Black Friday, valgte butikken at sætte priserne op og donere overskuddet til velgørenhed.
Vi bragte konceptet til Svendborg og Sydfyn i 2023 og har videreudvikle på det, som en naturlig forlængelse af Foreningen Værkstedets øvrige arbejde med Verdensmål, klima og bæredygtighed. På udvalgte fredage har vi haft åbent værksted med genbrugs- og upcycling-aktiviteter for kr. 50 pr. deltager.
På disse fredage har vi bl.a.:
- Lavet julekort, gavekort, til-fra kort og telegrammer af genbrugspapir
- Gaveindpakning i mange forskellige ”kasserede” materialer: lagener, papir sat sammen som kollager, gavebånd bundet sammen i kreative farver etc.
- Kranse og lysestager i natur- og genbrugsmaterialer
Grøn Fredag er et fællesskab af nye og gamle grønne ildsjæle, kreative kræfter og nysgerrige på tværs af generationer, hvor brugen af hænderne og kreativiteten vil inspirere til at opdage, hvordan meget af det, vi ellers smider ud som ”affald”, vil kunne få et nyt og forlænget liv. Her får valg i kategorien ”gammeldags, omhyggelige og med sund fornuft” plads til frit at flyde mellem børn, unge, voksne og ældre.
Grøn Fredag er en fællesskabende aktivitet, der…
- Styrker ressourcebevidstheden, biodiversiteten, fremmer genanvendelse, bæredygtighed, deleøkonomi og klimavenlige valg, så klimavenlige valg bliver mere naturlige og selvfølgelige i hverdagen.
- Deler viden og ressourcer, så der også skabes samfundsøkonomisk og miljømæssig værdi.
- Inspirerer til at mange små grønne skridt bliver til mange, når vi tager dem i fællesskab.
Se datoer for næste Grøn Fredag i kalenderen
Lysestager lavet i natur- og genbrugsmaterialer
Krans til haven lavet af strå
