I den nye bog: Dansk Design Nu, mener forfatteren, at woodnwonder bidrager markant til slow movement, slow luxury, slow furniture trenden. Dejligt at være både langsom og moderne 🙂

“De sidste årtiers internationalt udbredte “slowness movement” har i sin modstand mod alt “det hurtige” i masseproduktionen og forbruget bekendt sig til en langsommelige livsstil, det reflekterede liv frem for det forhastede, og til nydelsen og den kvalitative handling frem for kvantiteten. Denne modbevægelse giver tilsvarende særlig værdi til fordybelse i menneskets naturrelationer, og med entydig anti-industriel holdning bliver også det oprindelige håndværk og dets udstrakte fylde af tid sat op på piedestalen. Alt “slow” repræsenterer den næsten fortidsagtige, ønskværdige fremtid: Fra slow food, slow living og slow luxury til de naturlige materialer og de velovervejede processer i de i dag lige så aktuelle fænomener: Slow design og slow furniture.

En markant eksponering af slowæstetikken i Danmark er billedhugger og møbeldesigner Bente Hovendals woodnwonder unikke konferencebord, hvor der revolteres ekspressivt mod al det perfekte, velpolerede og lakerede glatte: To svære, runde træstubbe med ekstremt heftige udsavninger rumdt om stammen bærer to brede, stærkt årede træplanker, der med luft imellem danner bordfladen”.

I “slowness”-bevægelsen væves alt sammen i et livsstilsmønster…. fortsættes på side 166. Spændende læsning!