12 kvinder så LYSET til Kunst & Kaffe 25. februar 2023, og leverede sjove, kantede, stikkende, rørende, flerfarvede fortællinger om børnebørn, bastskørter, blomsterspirer, længsler og livets forskellige, stærke enkeltheder.
Temaet var: Når lyset bryder frem…
Der var fri fortolkning af begrebet lys, og der blevet leget med alle materialerne på værkstedet. Disse fortolkninger var i spil:
– Hvilket lys, trænger jeg til at få tændt?
– Hvad får mit lys til at brænde?
– Eller mine flammer til at blusse op?
TAK fordi I kom, gode kvinder, for jeres (s)ærlige kunstværker og for at vise jeres kreative overarme så åbent frem ❤️
Vi (kan) ses 25. marts til en ny omgang Kunst & Kaffe. Næste gang skal vi i skolen, fejre foråret, mærke glæden og vandre ca. 10 km. Og så skal vi selvfølgelig bygge og bruge hænderne 😍
Fra værkstedets gæstebog har vi fået disse kommentarer til Kunst & Kaffe denne lørdag:
*** Sjov dag” 🤩Kærlige hilsner og tak fra Mette Schiøler
‘*** Tak for jer. I er noget helt særligt! I giver rum, ro, inspiration og overskud. Skøn oplevelse at være på Kunst & Kaffe. Tusinde
tak og på gensyn. Annette Dehlholm
*** Sikke’n dag! Jeg har nydt at tænde mit lys og har fået øjnene op for vigtigheden af egenomsorg. Knus Bodil
*** TAK for en fantastisk lørdag, hvor jeg lavede en skulptur, jeg i min vildeste fantasi aldrig troede var muligt. Kh Mona
*** Det har været en berigende og dejlig oplevelse at slippe kreativiteten løs, og ikke mindst opleve en trommerejse for første gang.
*** Tak for en rejse i tiden og for trommerejsen og lydene, der bragte mig ind i en forunderlig verden. Kærlig hilsen Helle Hølmkjær.
*** TAK… Lyset er brudt frem.