Detaljeret information
Når lyset bryder frem. Nu er halvdelen af vinterhalvåret forbi. Lyset vender tilbage. Det er tid at tænde det indre (kreative) lys, sætte spot på flammen. Denne mandag,
Detaljeret information
Når lyset bryder frem.
Nu er halvdelen af vinterhalvåret forbi.
Lyset vender tilbage. Det er tid at tænde det indre (kreative) lys, sætte spot på flammen.
Denne mandag, bliver der tid og rum til at fordybe sig i, hvilket indre lys, du skal ha’ tændt og hvordan du vedligeholder en stabil og god flamme. Vi skal arbejde med de fortællinger og alverdens natur- og genbrugsmaterialer.
HVORDAN OG HVORLEDES
# Brug kreativiteten, motioner fantasien.
# Fortæl historier, byg livsfaser og bliv klogere med hænderne.
# Første mandag i hver måned (fra 4. marts til 7. oktober) kl. 11 – 16.
# Alle voksne er velkommen en, flere eller alle mandage.
# Pris kr. 125 pr. gang for brug af materialer, maskiner, kaffe eller te.
Kunst & Kaffe er også:
Slukkede mobiler, nærvær, koncentration og eksperimenter. Du får plads og rum til at være dig, til at finde ro, udfolde drømme, blive klogere, grine og lære nyt om dig selv. Og du kan afprøve værktøj og materialer.
“Jeg er overhovedet ikke kreativ”?
– Er du lidt i tvivl om dine kreative evner?
– Slås du med din indre kritiker, der råber højt med NEEJJJJ… det kan jeg ikke!
SÅ KOM 😍 Jeg garanterer, at du ER kreativ, på din helt egen måde. Kunst & Kaffe egner sig (også) godt til at smide dårlige, kreative oplevelser fra skoletiden ud og erstatte dem med nogle friske, positive og nutidige.
Tilmelding & betaling
Send sms til 60607440 eller mail til billedhugger@bentehovendal.dk
Samtidig skal du overføre kr. 125 på MobilePay. Pengene refunderes ikke, hvis du bliver forhindret.
Kunst & Kaffe er fri for deltagerbetaling
Bente Hovendal – og de øvrige kreative værksteder på Frederiksø – har en partnerskabsaftale med Svendborg Kommune. Betaling for husleje afregnes med workshops, aktiviteter, åbne døre og store events. Aftalen skal øge kendskabet, begejstringen og tilhørsforholdet til Frederiksø. Derfor betales ikke for deltagelse på workshoppen, kun for materialer, brug af værktøj, maskiner og kaffe/te.
PROGRAM
Vi begynder
Kl 11. Indgangen til værkstedet er ad den hvide dør tv. for Cykeltutten. Kom gerne i god tid 🙂
Efter formiddagskaffe og velkomst sættes i gang med dagens tema. Tag gerne dine egne “yndlingsmaterialer” med. Undervejs får du kreative tips og tricks, hjælp til værktøj, maskiner og materialer. Der er ingen konkurrence eller klassisk (negativ) kritik på værkstedet. Udgangspunktet er: Det, du gør, gør du godt.
Vi holder fælles frokost- og kaffepause.
Workshoppen slutter med individuelle skriftlige refleksioner, mundtlig gruppeopsamling, fernisering, et gruppefoto og et farvel og tak kl. 16.
Medbring
Varmt, praktisk tøj og sko, der passer til et cementgulv i mange timer. Madpakke, drikkedunk, (termo)kop, notesbog, pen, åbne sanser og godt humør.
Mobiler, stilhed og kreativitet
Workshoppen foregår i stilhed, så mobiltelefonerne slukkes. Der kan være situationer, hvor en mobil skal holdes åben. Det afstemmer vi. Der er snak i frokostpausen og til opsamlingen 😜
Fordybelse og stilhed er vigtigt for hjernen, kreativiteten og arbejdsprocessen. Stilhed er for nogen dejlig og befriende. For andre er ingen (snik)snak og kendte samværsmønstre udfordrende. Tag det som en oplevelse. Sikkert er det, at du får en pause fra ”plejer”.
Værkstedet
Er på 2. sal, ca. 400m2, uopvarmet, og “friskt” at arbejde i i “ydermånederne”. Der findes en opvarmet kaffestue, hvor næsen kan varmes og frokosten spises uden kolde fingre.
Ansvar
Kunst & Kaffe afholdes under ordnede og forsvarlige forhold. Deltagelse og ophold på værkstedet sker dog på helt eget ansvar.
Parkering
Det er nemt at parkere både cykel og bil på Frederiksø. Bilen er gratis de første 2 timer. Husk at registrere dit kreditkort ved ankomst og tjekke ud ved afrejse.
Arrangører
Billedhugger & Social kunstner Bente Hovendal.
Jeg har siden 1997 arbejdet med kunst og kreativitet med bl.a. papir, granit, træ, jern og natur- og genbrugsmaterialer. Jeg har afholdt utallige kurser og kreative workshops, undervist og inspireret mennesker i virksomheder, organisationer og på skoler til at bruge naturen, kreativiteten og sig selv bedst muligt. Se mere på Facebook, LinkedIn, Instagram og her på siden
Værkstedsvennen:
Hanne Raunsmed. Arkitekt MAA og kollagemager – legendelivsklog.dk bidrager og deltager på workshoppen.
VELKOMMEN 😍
læs mere
Tid
(Mandag) 11:00 - 16:00 Vis i min tidszone
Sted
billedhugger Bente Hovendal
Frederiksø 18A, 2., 5700 Svendborg