Formål:
Bliv skarp på formålet med din forestående vandreferie – eller på formålet med din videre livsvandring.
Indhold:
Snit din egen vandrestav. 7 timers kreativ workshop med kniv, træ, bål, natur- og genbrugsmaterialer. En dag med fordybelse, samvær, nærvær, lethed og humor, hvor fantasien og kreativiteten får frit spil. Arbejd selv med staven – eller få hjælp og inspiration. Arbejdet sker i en blanding af dialog, stilhed, fordybelse, refleksioner, gruppeopsamling.
At holde en tiltrængt pause…
fra hverdagens støj og sniksnak er både befriende, samtidig lærerigt og udfordrende. Processen giver plads til nye tanker, baner vejen til mere kreativitet og indsigt. Workshoppen indledes med en fælles ”pind finding”, dernæst en afklaring og refleksion over hver deltagers livs- eller ferievandring. Den vil give en pejling på, hvad du skal gøre med staven, og hvordan den skal se ud. Dagen slutter med gruppeopsamling og en ”prøvevandring”.
En vandrestav er en trofast rejsefælle…
… og støtte på livets eller feriens vandring. Den er unik for dens ejer og snittes, skæres og formes i frisk træ, for måske at blive dekoreret med snoninger, symboler, fjer, læder, perler eller slet ingenting.
Til alle tider har vandrestaven været brugt af Det Oprindelige Folk i USA, Amazonas, Sibirien, Peru, Australien. Også på Island, blandt Kelterne og hos Naverne er staven kendt. Den har mange bibelske referencer og anses ofte som et ”power object” og symbol på autoritet, styrke og en god jordforbindelse. Livskraft og magiske evner er knyttet til dens funktion, der også forstærker og forbinder dens ejer med det himmelske og jordiske. I tidernes morgen fungerede den som våben og redskab ved ritualer og ceremonier.
Ved især lange vandringer er staven en nødvendig støtte og følgesvend. Den øger rækkevidden og styrken, når forhindringer, stejle steder eller mange kilometer skal forceres og er uundværlig i aflastningen af knæ og ryg. En selfmade, unik vandrestav vækker stor beundring og respekt på enhver vandretur.
Pris: kr. 500,- inkl. materialer, lån af værktøj, refleksionsmateriale.
Antal: Max. 15 pers.
Hvor: På kajen udenfor woodnwonders værksted på Frederiksø, Svendborg. Ved regnvejr arbejder vi på værkstedet.
Tilmelding: Via Facebook eller info@bentehovendal.dk
Betaling: Ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende.
Arrangør: Billedhugger, møbeldesigner & naturkvinde Bente Hovendal, woodnwonder.
SNIT & SNAK
arrangeres senere på sommeren for familier med børn. Workshoppen handler om at snitte en pind, få en inspirerende oplevelse i fællesskab, stimulere kreativiteten og have en god dag.
I løbet af sommeren laves workshoppen også for teenagerns only – hvor SNIT & SNAK om livsvandring og formål indgår.
På gensyn