19sep11:0016:00Kunst & Kaffe - 19. september 2026Tema: Høst & halvmørke. Pris kr. 20011:00 - 16:00

Detaljeret information
Høst & halvmørke Sommeren er ved at slippe sit tag. Vi nærmer os efterårsjævndøgn den 23. september, hvor lys og mørke igen står
Detaljeret information
Høst & halvmørke
Sommeren er ved at slippe sit tag. Vi nærmer os efterårsjævndøgn den 23. september, hvor lys og mørke igen står lige, og hvor det er tid til at høste sæsonens afgrøder og erfaringer. Det er tiden til at stoppe op, samle op, sige farvel til sommerens magi og gøre status over det, vi har sået, næret og oplevet.
På denne Kunst & Kaffe arbejder vi – i fællesskab og hver for sig – med:
– Hvad høster du i år?
– Hvilken ”afgrøde” er vigtigst for dig?
– Er der noget, der stadig har brug for tid til at modne?
– Hvad (hvis noget) vil du så igen til næste år?
Høsten og afgrøderne bygges som en skulptur i værkstedets mange forskellige natur- og genbrugsmaterialer.
Hvordan og hvorledes
Kunst & Kaffe er et kreativt åndehul, hvor du udforsker natur- og genbrugsmaterialer, giver form til en ny retning, idéer og drømme, lader årstidens energi inspirere kreativiteten, og hvor du…
# Bruger kreativiteten og motionerer fantasien
# Fortæller historier, bygger livsfaser og bliver klogere med hænderne
# Er sammen med andre voksne. Du kan deltage én, flere eller alle lørdage
# Betaler 200,- pr. gang (inkl. materialer, brug af værktøj, maskiner samt kaffe eller te)
# Kan komme 4 lørdage om året, fra 21. marts til 21. november kl. 11 – 16. De tager afsæt i årstidens rytme og særpræg
Kunst & Kaffe er også:
Slukkede mobiler, fuld opmærksomhed, sjov, ro og eksperimenter. Du får plads og rum til at finde ro, blive klogere, grine og lære nyt om dig selv. Og du kan afprøve værktøj og materialer.
“Jeg er slet ikke kreativ”!
– Er du lidt i tvivl om dine kreative evner?
– Slås du med din indre kritiker, der højt råber NEEJJJJ… det kan jeg ikke!
SÅ KOM 😍Jeg garanterer, at du får de bedste rammer til at overhøre din indre kritikers råberi. Værkstedet er det perfekte sted at gå igennem gamle kreative nederlag fra skoletiden og erstatte dem med nye, genopbyggende og positive oplevelser. For du er kreativ – på din helt egen måde.

Tilmelding & betaling
Send en sms til 60607440 eller en mail til billedhugger@bentehovendal.dk.
Samtidig overfører du 200,- via MobilePay. Bemærk, at beløbet ikke refunderes, hvis du bliver forhindret.
Kunst & Kaffe skal være tilgængelig for alle
Workshoppen skal være overkommelig og åben for alle, der vil bruge hænderne, træne kreativiteten, motionere fantasien og nyde en rolig timeout i et uformelt fællesskab. Derfor koster det kun 200,-. pr. gang.
Beløbet dækker brug af værktøj, maskiner, materialer samt kaffe eller te.
Den lave deltagerbetaling er muliggjort gennem den leje- og partnerskabsaftale, de kreative lejerne på Frederiksø har med Svendborg Kommune. Prisen for Kunst & Kaffe, der afholdes andre steder og i andre regi aftales derfor særskilt.
Program
Vi mødes kl. 11. Indgangen til værkstedet er gennem den hvide dør til venstre for Cykeltutten. Kom gerne lidt i god tid.
Efter morgenkaffe og velkomst guider Bente jer gennem en trommerejse – en sanselig lydoplevelse og en blid måde at lande i rummet og i dig selv på. Herefter introduceres dagens tema samt værkstedets mange materialer og maskiner. Undervejs får du kreative tips og tricks og hjælp til brug af værktøj og materialer. Tag gerne dine egne yndlingsmaterialer med.
På værkstedet er der ingen konkurrence eller negativ kritik. Udgangspunktet er altid: Det, du gør, gør du godt.
Vi holder vi en fælles frokost- og kaffepause med tid til ro, hygge og snak.

Workshoppen slutter med individuelle skriftlige refleksioner, mundtlig gruppeopsamling, fernisering, et gruppefoto og et farvel og tak kl. 16.
Medbring
# Varmt, praktisk tøj og sko, der kan holde til mange timer på cementgulv
# Madpakke, drikkedunk eller termokop
# Notesbog og pen
# Åbne sanser og godt humør
Mobiler, stilhed og kreativitet
Workshoppen foregår primært i stilhed, og mobiltelefoner er derfor som udgangspunkt slukket. Der kan være situationer, hvor en mobil skal være tændt – det aftaler vi nærmere. Der er naturligvis plads til snak i frokostpausen og under den fælles opsamling 😜
Fordybelse og stilhed er vigtige for både hjernen, kreativiteten og den kreative proces. For nogle føles stilhed rolig og befriende. For andre kan fraværet af småsnak og velkendte samværsmønstre være en udfordring. Se det som en oplevelse – sikkert er det, at du får en tiltrængt pause fra “plejer”.
Værkstedet
Er på 2. sal, ca. 400m2 stort – uopvarmet, og “friskt” i “ydermånederne”. Der findes en opvarmet kaffestue, hvor næsen kan varmes og frokosten spises med varme fingre.
Parkering
Det er nemt at parkere både cykel og bil på Frederiksø. Bilen er gratis de første 2 timer, derefter 12,- pr. time. Husk at registrere dit kreditkort ved ankomst og tjekke ud ved afrejse.
Ansvar
Kunst & Kaffe afholdes under ordnede og forsvarlige forhold. Deltagelse og ophold på værkstedet sker dog på helt eget ansvar.
Arrangører
Billedhugger & Klimakunstner Bente Hovendal.
Jeg har siden 1997 arbejdet med kunst og kreativitet i papir, granit, træ, jern og alverdens natur- og genbrugsmaterialer. Jeg har afholdt utallige kurser og kreative workshops, undervist og inspireret mennesker i virksomheder, organisationer og på skoler til at bruge naturen, kreativiteten og sig selv bedst muligt. Se mere på Facebook, LinkedIn, Instagram og her på siden
Værkstedsven
Hanne Raunsmed. Arkitekt MAA og kollagemager – legendelivsklog.dk bidrager og inspirerer hver gang ved Kunst & Kaffe.
VELKOMMEN til en god og kreativ dag på værkstedet 😍

Kreative fortællinger kan fylde meget på Kunst & Kaffe.
læs mere
Tid
19.09.2026 11:00 - 16:00 Vis i min tidszone
Sted
billedhugger Bente Hovendal
