26nov10:0015:00Kunst & KaffeTema: Skrot er godt. Pris kr. 100,-10:00 - 15:00 Vis i min tidszone

Metalskrot

Detaljeret information

Skrot er godt.
Vi skal på opdagelsesrejse på byens bedste skrotplads!

Find, hvad der virkelig kalder på dig, i de mange jern og metalbunker, tag det med tilbage på værkstedet og lav så den skulptur, der fortæller om dit bedste fund i livet.

 

I Skrot er godt processen denne lørdag bliver der tid og rum til at dvæle ved og udtrykke “sit bedste fund i livet“. Skrottet fra skrotpladsen kan bruges sammen med de natur- og genbrugsmaterialer, der findes på værkstedet.

Der vil være en bil med trailer til at transportere ting fra skrotpladsen til værkstedet på havnen.

HUSK!!! At have kontanter med i baglommen. Du skal selv afregne kontant for, hvad du køber med fra genbrugspladsen. Skrotprisen er kr. 5 -10 pr. kg. afhængig af om det er rustfrit stål, jern, kobber etc.

Hvordan og hvorledes

#   Brug fantasien, fortæl historier, byg livsfaser og bliv klogere med hænderne.
#   Vær en del af et dynamisk, kreativt fællesskab, hvor alle aldre og køn er velkommen.
#   Snit, skær og byg med natur- og genbrugsmaterialer.
#   Sidste lørdag i hver måned (undtagen dec.) 5 timer pr. gang, kl. 10 – 15.
#   Max 15 deltagere pr. lørdag. Du er velkommen en eller flere lørdage.
#   Pris kr. 100 pr. gang til materialer, kaffe eller te.

Kunst & Kaffe afholdes uden betaling for selve workshoppen. woodnwonder (og de andre kreative værksteder på Frederiksø) har en partnerskabsaftale med Svendborg Kommune, hvor huslejen afregnes med forskellige aktiviteter, åbne døre og workshops. Aftalen glæder og gavner både lokale og besøgende og styrker hele Frederiksøs kreativitet og dynamik.

Tilmelding & betaling
Til Bente Hovendal på sms til 60607440 eller mail bentehovendal@bentehovendal.dk
Samtidig skal du overføre kr. 100,- på MobilePay. Tilmeldingen registreres først, når betalingen er sket.
Pengene refunderes ikke, hvis du bliver forhindret. Du er dog velkommen til at komme måneden efter.

Mødetidspunkt
Vi mødes kl. 10 på værkstedet. Indgangen er den hvide dør lige ved siden af Cykeltutten.
Kom hellere lidt for tidligt end for sent.

Medbring

Varmt, praktisk tøj og sko du har det godt i. Der er cementgulv. Handsker til at samle skrot i, madpakke, drikkedunk, (termo)kop, notesbog, pen, åbne sanser og godt humør.

Mobiler
Mobiler holdes slukket og lækkes helt væk på workshoppen.

Ansvar
Kunst & Kaffe afholdes under ordnede og forsvarlige forhold med hjælp og instruktion. Deltagelse og ophold på værkstedet sker dog på helt eget ansvar.

Parkering
Din cykel kan du sætte på højre siden af bygningen.
Bilen kan du parkere lidt bagved bygningen eller overalt på Frederiksø. De første 2 timer er gratis. Husk at registrere dit kreditkort og tjekke ud, når du kører hjem.

Arrangører
Hovedsagelig er det billedhugger & Social kunstner Bente Hovendal,
 woodnwonder, der afholder Kunst & Kaffe.
Jeg har siden 1997 arbejdet med kunst og kreativitet med bl.a. papir, granit, træ, jern og natur- og genbrugsmaterialer. Jeg har afholdt utallige kurser og kreative workshops, undervist og inspireret mennesker i virksomheder, organisationer og på skoler til at bruge naturen, kreativiteten og sig selv bedst muligt. Se mere på Facebook, Instagram og her på siden

Værkstedsfællerne:
Hanne Raunsmed. Arkitekt MAA og kollagemager – legendelivsklog.dk
Birthe Hyldborg. Mosaikkunstner, Organisations- og ledelsesudviklermosaikmagi.dk

Vil enten bidrage til eller deltage på de forskellige Kunst & Kaffe.

Program
Vi mødes foran værkstedet kl. 10 og kører straks til skrotpladen i Svendborg nord. Der bruger vi max. 1,5 timer. Når traileren er pakket, kører vi til værkstedet til en dejlig “kom til stede” indledning, inden kaffen sættes over og den kreative proces går i gang.

Frokostpause, værkstedskaffe / te og hygge.

Workshoppen slutter med individuelle refleksioner, gruppe opsamling og fælles afrunding kl. 15.

læs mere

Tid

(Lørdag) 10:00 - 15:00 Vis i min tidszone

Sted

woodnwonder

Frederiksø 18A, 2., 5700 Svendborg