Snit & Snak
– En kreativ workshop i naturen med bål, kniv, natur- og genbrugsmaterialer.
Pind, bål, åben himmel, skov, strand og Storebælt… En god udendørs dag, hvor du i skoven finder og vælger din “yndlingspind” og så snitter din egen stav eller laver en kæp med symboler og tegn på de drømme, håb og ønsker du har for dit liv.
Bliv klogere på dig selv og din videre rute i livet, når du sidder ved bålet, kigger ind i flammerne, snitter, lytter og nyder naturens lyde og dufte. Der vil være gode snakke, store oplevelser og historier på Snit & Snak. Der vil også være stilhed, ingen snak og ydre forstyrrelser.
Snit…dine drømme, håb og ønsker ind i staven. Hvilke skridt og hvilken vej skal jeg videre gå? Skal der være et formål med din kommende vandretur / vandreferie og hvad er formålet?
Snak…så lidt som muligt! Det er nemmere, end du tror 🙂
Snit & Snak er en pause fra hverdagens støj under åben himmel.
Om (vandre)staven…
I tusindvis af år har vandrestaven været brugt af Det Oprindelige Folk i USA, Amazonas, Sibirien, Peru, Australien. Også på Island, blandt Kelterne og hos Naverne er det almindeligt at bruge staven, som en trofast rejsefælle og støtte på vandringer. I tidernes morgen fungerede staven også som våben og redskab ved ritualer og ceremonier som et symbol på autoritet, styrke og en god jordforbindelse.
På vandringer er staven en god støtte og følgesvend. Den styrker og støtter kroppen når forhindringer og stejle steder skal klares. Staven er også kendt for at have livskraft og magiske evner, der kan forstærke og forbinde dens ejer med både det himmelske og jordiske.
En stav er meget personlig. Den snittes, skæres og formes i frisk træ, for måske at blive dekoreret med snoninger, symboler, fjer, læder, perler – eller måske den skal stå rå uden dikkedarer? Staven vækker stor beundring og respekt, og kan også fungere som en slags ”visitkort”, der med symboler, farver og udsmykning kan fortælle meget ejerens evner, energi, ønsker og planer.
Praktiske info
Indhold
Efter ankomst, morgenkaffe og en ’kom til stede’ indledning, får du udleveret en sav og skal så på “pind-finding-jagt” i skoven. Dernæst afklares, hvilken slags stav, du vil lave, og hvordan du griber arbejdet an. Du får helt sikkert brugt dine hænder, fantasi og kreativitet. Arbejd selv eller få inspiration til at få det bedst mulige ud af den kreative proces, og får lavet staven, lige som du synes, den skal være. Dagen slutter med gruppeopsamling og en ”prøvevandring”
Aldersgruppe
Alle over 12 år er velkommen.
Antal
Max. 15 delt.
Hvornår, hvor længe
Søndag 26. september kl. 10 – 16.00
Pris
Kr. 475,- pr. person. inkl. alle materialer og lån af værktøj.
Tilmelding
woodnwonder, Bente Hovendal, 60607440 – senest 20. september.
Betaling
Ved tilmelding på MobilePay 60607440.
Mødested
I Elsehoved ved Vejstrup nær Svendborg. Nærmere adresse følger ved tilmelding.
Medbring
Varmt, praktisk tøj og sko. Handsker, hvis du synes. Madpakke, kaffe/te, drikkedunk, (termo)kop, åbne sanser og gerne godt humør.
Vejret
Vi arbejder under åben himmel. Er vejret for råt, findes der overdækning tæt ved bålet. Så vejret er ingen hindring.
Diverse
Mobiler og andet elektronik holder vi slukket på workshoppen.
Deltagelse på Snit & Snak sker under ordnede forhold, og er på helt eget ansvar.
Der udleveres knive, økser og materialer til at udsmykke staven med.
Velkommen til en kreativ og god snittedag på Sydfyn 🙂
Færdige vandrestave fra workshoppen ‘Snit & Snak‘.
Susanne i gang med sin stav.