27maj10:0015:00Kunst & Kaffe - maj 2023Tema: Dikkedarer. Flabbergasted. Måneknude. Pris kr. 12510:00 - 15:00 Vis i min tidszone

En lille skulptur i træ, fjer, mosaik

Detaljeret information

Dikkedarer. Flabbergasted. Måneknude.

Verden er fuld af yndlingsord, udtryk og sætninger. Danske og udenlandske er de lige til at samle op, samle på, tage brusebad i, grine af, undres over eller konstruere som et tredimensionelt kunstværk!

–  KOM og byg dit yndlingsord med ståltråd, perler, genbrugstræ, søm, skruer, sytråd, knofedt.
–  KOM og del dine historier om, hvilke ord, udtryk og sætninger, der gør noget særligt for dig.
–  Hvorfor det lige er dem, der er dine favoritter?

Hvordan og hvorledes

#   Brug kreativiteten, træn fantasien.
#   Fortæl historier,
 byg livsfaser og bliv klogere med hænderne.
#   Sidste lørdag i hver måned (undtagen dec. og jan.) kl. 10 – 15.
#   Alle nysgerrige over 16 år er velkommen en, flere eller alle lørdage.
#   Pris kr. 125 pr. gang inkl. brug af maskiner, materialer, kaffe eller te.

Kunst & Kaffe er også:
Slukkede mobiler, nærvær, koncentration og eksperimenter. Du får plads og rum til at finde ro, udfolde drømme, blive klogere, grine og lære nyt om dig selv. Og du kan afprøve værktøj og materialer.

“Jeg er overhovedet ikke kreativ”?
– Er du lidt i tvivl om dine kreative evner?
– Slås du med din indre kritiker, der råber højt med NEEJJJJ… det kan jeg ikke!

SÅ KOM 😍 Jeg garanterer, at du ER kreativ, på din helt egen måde. Kunst & Kaffe egner sig (også) godt til at smide dårlige, kreative oplevelser fra skoletiden ud og erstatte dem med nogle friske, positive og nutidige.

Skulptur af ståltråd, skiver af træ og lyserødt garn

En fortælling lavet af kreative påhit, ståltråd og træskiver

Tilmelding & betaling
Send sms til 60607440 eller mail til bentehovendal@bentehovendal.dk
Samtidig skal du overføre kr. 125 på MobilePay. Pengene refunderes ikke, hvis du bliver forhindret. Du er velkommen til at komme måneden efter.

Kunst & Kaffe er fri for deltagerbetaling
woodnwonder – og de kreative værksteder på Frederiksø – har en partnerskabsaftale med Svendborg Kommune. Betaling for husleje afregnes med workshops, aktiviteter, åbne døre og store events. Aftalen skal øge kendskabet, begejstringen og tilhørsforholdet til Frederiksø. Derfor betales ikke for deltagelse på workshoppen, kun for materialer, brug af værktøj, maskiner og kaffe/te.

PROGRAM

Vi begynder kl. 10. Indgangen til woodnwonder er ad den hvide dør tv. for Cykeltutten. Kom gerne i god tid 🙂

Efter morgenkaffe og velkomst sættes i gang med dagens tema. Tag gerne dine egne “yndlingsmaterialer” med. Undervejs får du kreative tips og tricks, hjælp til værktøj, maskiner og materialer. Der er ingen konkurrence eller klassisk (negativ) kritik på værkstedet. Udgangspunktet er: Det, du gør, gør du godt.

Vi holder fælles frokost- og kaffepause.

Kaffe og tebord

Uden mad og drikke dur kreativiteten ikke

Workshoppen slutter med individuelle skriftlige refleksioner, mundtlig gruppeopsamling, fernisering, et gruppefoto og et farvel og tak kl. 15.

Medbring
Varmt, praktisk tøj og sko, der passer til et cementgulv i mange timer. Madpakke, drikkedunk, (termo)kop, notesbog, pen, åbne sanser og godt humør.

Mobiler, stilhed og kreativitet
Workshoppen foregår i stilhed, så mobiltelefonerne slukkes. Der kan være situationer, hvor en mobil skal holdes åben. Det afstemmer vi. Der er snak i frokostpausen og til opsamlingen 😜
Fordybelse og stilhed er vigtigt for hjernen, kreativiteten og arbejdsprocessen. Stilhed er for nogen dejlig og befriende. For andre er ingen (snik)snak og kendte samværsmønstre udfordrende. Tag det som en oplevelse, og sikkert er det, at du får en pause fra ”plejer”.

Værkstedet
Er på 2. sal, ca. 400m2, uopvarmet, og “friskt” at arbejde i i vintermånederne. Til det hører en kaffestue, hvor næsen kan varmes og frokosten spises uden kolde fingre.

Ansvar
Kunst & Kaffe
 afholdes under ordnede og forsvarlige forhold. Deltagelse og ophold på værkstedet sker dog på helt eget ansvar.

Parkering
Det er nemt at parkere både cykel og bil på Frederiksø. Bilen er gratis de første 2 timer. Husk at registrere dit kreditkort ved ankomst og tjekke ud ved afrejse.

Arrangører
Billedhugger & Social kunstner Bente Hovendal,
 woodnwonder
Jeg har siden 1997 arbejdet med kunst og kreativitet i papir, granit, træ, jern og alverdens natur- og genbrugsmaterialer. Jeg har afholdt utallige kurser og kreative workshops, undervist og inspireret mennesker i virksomheder, organisationer og på skoler til at bruge naturen, kreativiteten og sig selv bedst muligt. Se mere på Facebook, LinkedIn, Instagram og her på siden

Værkstedsven
Hanne Raunsmed. Arkitekt MAA og kollagemager – legendelivsklog.dk bidrager og inspirerer ved Kunst & Kaffe.

VELKOMMEN til en god og kreativ dag på værkstedet 😍

 

Kreativ workshop og god snak

Anette og Bodil reflekterer over deres opdagelser på Kunst & Kaffe

læs mere

Tid

(Lørdag) 10:00 - 15:00 Vis i min tidszone

Sted

woodnwonder

Frederiksø 18A, 2., 5700 Svendborg

Arrangør